Vis kilden til Fotografi/Optikk/Interferens

[[Image:Interferenz.jpg|250px|right]]
Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af [[lyd]] eller [[lys]]) blandes, [[addition|adderes]] de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for '''interferens''', og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" [[amplitude]]r og/eller [[frekvens]]er.

==Konstruktiv og destruktiv interferens==

Ved interferens mellem to signaler eller bølgefænomener med ens frekvenser, vil det eventuelle resulterende signal/bølgeudslag have samme frekvens som de to kilder. Amplituden (størrelsen på udslaget) af "blandingen" kan til gengæld variere, og afhænger dels af de to "bidrags" amplituder, dels af forskellen i [[Fase_(svingning)|fase]] på de to signaler eller bølger.
[[Image:Constructive Interference.PNG|thumb|200px|left|Konstruktiv interferens - bølgerne forstærker hinanden.]]
===Konstruktiv interferens===
Hvis de to signaler svinger i takt, er faseforskellen 0&deg;, eller 0 [[radian|rad]]: I denne situation er udslagende hhv. "i top" og "i bund" samtidigt, og resultatet bliver således et signal med en amplitude der er lig med [[sum]]men af de to "bidrags" amplituder. Interferens ved disse omstændigheder kaldes for ''konstruktiv interferens''.[[Image:Destructive Interference.PNG|thumb|200px|right|Destruktiv interferens - bølgerne udslukker hinanden.]]
===Destruktiv interferens===
"Forsinker" man nu det ene signal, så det svinger "i modtakt" med det andet, bliver faseforskellen 180&deg;, eller &pi; rad: Så "mødes" bølge<em>toppe</em> fra det ene signal med bølge<em>dale</em> fra det andet signal -- signalerne bliver trukket fra hinanden, og slutresultatet bliver et signal hvis amplitude er den numeriske [[differens]] mellem de to bidragende signalers amplituder. Er de to signaler lige store, udslukker de fuldstændig hinanden, og man taler da om destruktiv interferens.

Generelt gælder, at ved intereferens mellem to signaler med ens frekvens, amplituderne <em>A<sub>1</sub></em> og <em>A<sub>2</sub></em> og den indbyrdes fasevinkel &phi; skabes et signal med samme frekvens og en amplitude A, som er givet ved:<br>
<math>A = \sqrt{A_1^2 - A_2^2 + 2 \cdot A_1 \cdot A_2 \cdot \cos \phi}</math><br>

==Interferens mellem forskellige frekvenser==
Hvis to signaler eller bølger med forskellige frekvenser interfererer, skabes to nye frekvenser, som er hhv. summen og den numeriske differens mellem de to frekvenser: hvis f.eks. to lydkilder udsender ensartede lyde ved <em>næsten</em> samme frekvens, kan man høre differens-frekvensen som en pulserende modulation ("wah-wah" eller ''beating'').<br><!-- Nogen der kender gode danske ord for disse begreber? -->
Dette fænomen udnyttes indenfor [[elektronik]]ken blandt andet i [[superheterodynmodtager]]e, hvor det modtagne signal (hvis frekvens kan variere indenfor et vist interval) interfererer med et signal af en anden frekvens i et [[Elektronisk_blander|blanderkredsløb]], og derved skaber et tredje signal som altid har én og samme, faste frekvens. "Resten" af elektronikken i modtageren skal så blot være indrettet til at behandle denne ene frekvens, hvilket forenkler den praktiske konstruktion af modtageren.

==Historisk udnyttelse af interferensbillede==
Det er interessant, at [[polynesier]]ne kunne navigere uden [[kompas]] på åbent ''og ukendt'' hav. Det gjorde de bl.a. ud fra et grundigt kendskab til den interferensvirkning, en fjern ø (dva. en ø under [[horisont]]en) fremkalder i bølgebilledet på åbent hav. De kunne lokalisere retningen til ganske lave [[atol]]ler på den måde.